Vi søger en sød og imødekommende receptionist til at servicere bureauet og vores kunder i samarbejde med vores piccolo og Office Assistent.
Som receptionist vil du opleve, at arbejdsdagene er meget forskellige blandet med rutineopgaver. Med en stor kontaktflade og forskelligartede opgaver er der travlt, og du skal derfor være god til at holde hovedet koldt samt være klar til at prioritere opgaver anderledes, hvis situationen kræver det. Til gengæld tilbyder vi en levende arbejdsplads, som præges af stærkt team spirit, højt humør og en uformel omgangstone.
Arbejdstiden er 37 timer om ugen og ligger som udgangspunkt mandag til fredag kl. 8-17. Opstart efter aftale medio august 2024.
Arbejdsopgaverne er bl.a.:
- Bemanding af reception
- Bookning af mødelokaler og styring af kalender
- Håndtering af adgangskontrolsystem
- Assistance ved større in-house events
- Mødeopdækning
- Bestilling og opfyldning af kontorartikler m.v.
- Sørge for daglig oprydning af mødelokaler og fælleslokaler
- Byærinder
- Modtagelse af gæster